Vores tyske fødevareintolerance-tests slår utroligt ofte ud på korn. Til manges store overraskelse optræder hvede eller gluten ikke hyppigere på listen end havre og rug.

Eller med andre ord: Kan du ikke tåle hvede og gluten, kan du højst sandsynligt heller ikke tåle havregryn og rug. Dette er en kæmpe udfordring for mange danskere, som ikke kan overskue hvordan de skal undgå rugbrød. En af vores patienter er kommet med denne formidable opskrift på “rugbrød”, fuldstændigt fri for alle kornsorter – og gær, mælk og æg!

Det smager formidabelt så vi bliver nød til at give den videre:

”RUGBRØD” UDEN RUG, HVEDE OG GÆR

 

Kog en hel pose sorte ris. De overskydende kan fryses til næste gang.

SURDEJ:

3 dl kogte sorte ris

3 dl koldt vand

150 g. Ris, majs eller hirsemel

Det hele blandes og stilles tildækket min. 6 timer ved stuetemperatur

3 dl fordej tages fra til næste gang i glas med låg og stilles i køleskab. Tages ud dagen før brug og stilles på køkkenbordet.

Resten af dejen blandes med :

3 dl. Koldt vand

2 tsk. Salt

½ dl. Olie

1 spske. Husk

lad det stå i 5 min.

Bland kerner i og rør godt (ca 5 min):

2 dl. Solsikkekerner

1 dl. Græskarkerner

1 dl. Sesamfrø

1 dl. Hørfrø

2 dl. Kogte sorte ris

1 dl. Boghvedekerner

15 g carob, gør brødet mørkere.

Bland ca. 200-300 g. Blandet mel i (ris, majs, amarant, hirse,boghvede) lidt efter lidt indtil konsistensen er som en meget tyk grød. Kom dejen i en rugbrødsform og lad den hæve min. 5 timer.

Gerne fra aften til morgen. Jo længere tid det hæver, des mere syrligt bliver det.

Sæt brødet i en kold ovn og tænd på 200 g.

Bag ca. 1 ½ time eller til centrumstemperaturen er 98-100 grader.