AMD og kosttilskud

//AMD og kosttilskud
AMD og kosttilskud2018-09-27T09:23:10+00:00

Kosttilskud som behandling

Den største undersøgelse (AREDS), hvor man direkte sammenlignede et specifikt kosttilskud i en specifik dosering er blevet udført i USA under ledelse af det offentlige øjenforskningscenter National Eye Institute. Hos patienter med moderat fremskreden AMD viste studiet, at højdosisbehandling med vitamin C, vitamin E, betacaroten, zink og kobber var forbundet med en risikoreduktion på omkring 40% for alvorlig forværring i løbet af 5 år. Selvom behandlingen ikke var forbundet med væsentlige bivirkninger bør man være tilbageholdende med kosttilskud i unormale doser og behandlingen bør derfor kun tilbydes til de patienter, som ved en omhyggelig øjenundersøgelse kan vises at have øjenforandringer.

Vi forhandler det godkendte kosttilskud Cezin/Cezin Pluz, som er specielt udviklet til AMD patienter udfra AREDS-studierne. Derudover anbefaler vi AMD-patienter at tage omega-3 fedtsyrer, da det er dokumenteret at omega 3 har en positiv effekt på inflammationstilstande.

Under første samtale taler vi altid om kosttilskud, og vores anbefaling skal selvfølgelig ses i lyset af den enkeltes helbredshistorie og vurderes i forhold til hvad patienten får af kost, medicinindtag og kosttilskud i forvejen.