Tør AMD – “øjenforkalkning”

//Tør AMD – “øjenforkalkning”
Tør AMD – “øjenforkalkning”2018-09-27T11:15:14+00:00

Hjælp til Tør AMD

Tør AMD (aldersbetinget makula degeneration) – i gamle dage kaldet øjenforkalkning – er uden sammenligning den største årsag til funktionel blindhed både i Danmark, og i hele den vestlige verden. Lidelsen rammer 10-12% af danskerne på 60 år, og over 30% af de 80 årige. Dermed kan AMD karakteriseres som en folkesygdom, en lidelse som forringer livskvaliteten markant hos ældre mennesker, i de år hvor man ellers endelig har fået tiden til at læse bøger og rejse.

Tør AMD betragtes i det danske sundhedssystem som en lidelse der ikke findes nogen behandling for, og patienterne efterlades dermed uden udsigt til andet end langsomt at skulle acceptere at de mister synet. Faktum er, at for langt over halvdelen af patienterne er der tale om en form for dynamisk tilstand, som kan påvirkes og forbedres, og endda i enkelte tilfælde helt helbredes. Det er ikke alt som kan behandles med medicin og operationer, heller ikke AMD. Der er imidlertid opstået andre behandlingsmuligheder, og der er derfor behov for et paradigmeskifte i anskuelsen af AMD som faktisk ikke altid er en håbløs øjensygdom, men ofte kan forbedres markant med både livsstilsændringer og behandling.

Livet som AMD-patient

AMD-patienter bliver aldrig helt blinde, men mister gradvist det centrale syn. Det betyder at hvis sygdommen når sit maximum stadig vil være i stand til at se lys og mørke, og altså kunne se hvor vinduerne eller døråbningerne befinder sig, men ikke ret meget mere. Så galt går det dog heldigvis ikke for de fleste, men det er meget normalt at det centrale syn ødelægges så alvorligt, at hverken er i stand til at genkende ansigter eller læse en bog. Det perifere syn ødelægges altså ikke, og dette er forklaringen på at AMD-patienten kan vandre ned igennem gågaden uden at støde ind i nogen, og ofte forstår andre mennesker ikke, at AMD-patienten godt kan gå igennem byen men ikke genkende dem og hilse på!

Patienterne oplever meget ofte en tåge for det centrale syn, men andre gange kan der være tale om forvrængninger (lige linier som f.eks en flagstang som bliver krum) eller sorte dansende “insekter”. Der kan også være alvorlige problemer med kontrastsynet, som kommer til udtryk når patienten f.eks skal ned af en betontrappe, hvor det bliver vanskeligt at skelne trinnene fra hinanden.

I flere tilfælde oplever AMD patienten også at se hallucinationer. Dette skyldes det fascinerende faktum at vores syn ikke er vores syn, men derimod hjernens tolkning af det som vi serHvis der er et stort “hul” i synsfeltet vil hjernen i nogle tilfælde forsøge at erstatte hullet med noget meningsfyldt. I visse tilfælde kan det være absurde ting, som f.eks. at en hvid kittel skiftevis bliver blomstret, ternet og prikket, eller man kan ligefrem se tegneseriefigurer eller andre helt groteske ting. Dette er et rent og skært “synsbedrag”, fordi hjernen mistolker informationerne fra synet, og patienten er altid klar over at det som de ser ikke er korrekt. Det er meget vigtigt at de pårørende taler med AMD patienten om dette fænomen, for flere af patienterne tør ikke fortælle deres nærmeste om det, i frygt for at blive stemplet som skøre eller demente.

Psykologisk bliver selv den stærkeste AMD-patient hårdt ramt. Forestil dig at få at vide af en specialist at du bliver blind, og at ingen kan hjælpe dig, og at det vil kun være et spørgsmål om tid før du mister synet… Det er et utroligt hårdt slag, en slag som rummer frygt (“hvornår vil det ske og hvor galt vil det gå”) og også en enorm følelse af håbløshed, fordi der kun er udsigt til at få det værre og værre, og ingen vil kunne komme en til hjælp. AMD patienter er hyppigere deprimerede end resten af befolkningen. Det er en gammel diskussion om hvad som kommer først – hønen eller ægget – for nogen mener at depression måske kan være en af årsagerne til AMD, andre vurderer at diagnosen i selv er så fortvivlende at man her har årsagen til AMD-patienternes psykiske udfordringer.

Hvad er tør AMD eller øjenforkalkning?

Er denne forklaring vanskelig at forstå?

Tør AMD er grundliggende en tilstand af affaldstoffer som over tid bliver opbygget i Bruchs membran. Igennem denne membran, skal der kunne passere frisk blod med ilt og næringsstoffer til photoreceptorene – eller lyssansecellerne – som de også ofte kaldes. Affaldstofferne ophober sig i såkaldte druser, som er bobler af affald der sætter sig i Bruchs membran, og dermed både hæmmer forsyningen af frisk blod til photoreceptorene, men også tilbageløbet af blod med affaldstoffer. Resultatet bliver en selvforstærkende, ond spiral med yderligere ophobning af affaldstoffer og mindre blodcirkulation. Kroppen er klar over at affaldstofferne ikke bør være der, og immunforsvaret går derfor til angreb på druserne med affaldstoffer. Dette resulterer i inflammation, en betændelseslignende tilstand i nethinden. Den manglende forsyning af frisk blod med ilt og næringsstoffer får photoreceptorene til at lide, man kan sige at cellerne både sulter og har åndenød, og denne tilstand fører først til oxidativ stress, dysfunktion, og i værste fald til egentlig celledød.

I visse tilfælde forsøger kroppen, som en reaktion på den hårdt prøvede og hæmmede blodforsyning til photoreceptorene, at danne nye blodkar som erststatning for de gamle. Lidt det samme som der sker i i et ben med for højt blodtryk og åreforkalkning hvor kroppen danner åreknuder, altså ekstra blodårer som skal kompensere for det nedsatte kredsløb i de oprindelige blodkar. De nye blodkar er mere skrøbelige og hverken ligeså stærke eller smidige som de originale. Derfor sprænger de nye blodkar nemt, og dette er farligt da det kan oversvømme og ødelægge photoreceptorene på meget kort tid. Denne proces kaldes for våd AMD.

Du kan læse mere om våd AMD her.

Årsagerne til tør AMD

Hvis vi skal blive klogere på hvorfor flere og flere mennesker i den vestlige verden får sygdommen AMD, skal vi beskæftige os med hvorfor affaldstofferne ophober sig i nethinden, da alle andre aspekter af sygdommen til syvende og sidst er udsprunget af druserne med affaldstoffer. Derfor er den eneste holdbare hjælp til en AMD-patient at reducere druserne med affaldstoffer, alt andet vil kun være symptombehandling.

Der er flere årsager til ophobning affaldstoffer, og her skal øjnene ikke ses som en isoleret reservedel, men i stedet betragtes som et uhyre avanceret organ i dyb afhængighed af resten af kroppens funktioner. Synet er afhængig af dit blodtryk, blodsukker, din stresstilstand, om du er udhvilet eller træt, glad eller deprimeret. Øjnene og synet er ligeledes under kraftig påvirkning af forskellige typer af medicin, og naturligvis spiller din kost også ind, fordi den skal forsyne dig med vigtige næringstoffer til vedligeholdelse og afgiftning af både krop og øjne.

De officielle årsager til tør AMD er: Diabetes, tobaksrygning, arv (der er en øget risiko hvis man har AMD i familien), aldring, sollys. Vores erfaring er, at psykiske chok (ofte ægtefælles sygdom eller død) eller den stress som grå stær operationer påfører øjet, kan være udslagsgivende for udvikling eller forværring af AMD. Højt medicinforbrug af f.eks gigtmedicin, lykkepiller eller binyrebarkhormon ofte fremkalder eller forværrer ophobningen af affaldstoffer. Fordøjelsesproblemer igennem mange år, er også i stand til at svække og forurene kroppen langsomt. Dermed er selve diagnosen AMD (aldersbetinget makula degeneration) faktisk ret misvisende. For selvom alder bestemt er en kraftig faktor, er dåbsattesten altså langt fra det eneste parameter i udviklingen af AMD.

Behandling af tør AMD

Den langtidsholdbare hjælp til AMD-patienterne er at reducere affaldstofferne i nethinden. Når affaldstofferne bliver færre, øges blodtilførslen til de nødlidende photoreceptorer og synet bliver bedre. Både øjenakupunktur og Medlouxx lysbehandlingen kan øge blodgennemstrømningen og dermed afgiftningen af nethinden. Man kan her forestille sig at den øgede blodgennemstrømning tager affaldstofferne med væk, som når en hævelse i et ben svinder ind hvis der bliver større blodcirkulation i benet. Akupunkturbehandlingerne virker desuden afgiftende på leveren og på kroppen generelt, og dette nyder øjnene også godt af. Vi har eksempler på at enkelte eksempler på at affaldsofferne i nethinden er fuldstændigt forsvundet kun med hjælp af akupunkturbehandling – omend der er tale om længerevarende behandlingsforløb. Dette kan kun forklares med øget blodgennemstrømning i nethinden og afgiftning af leveren eller kroppen generelt.

Som noget helt ekseptionelt kan Medlouxx lysbehandlingen faktisk behandle photoreceptorene direkte, ved at tilførende cellernes kraftværker mitochondrierne et boost af energi og øget cellestofskifte. Ved Medlouxx phototherapy giver vi øjet infrarød stråling i 830 nanometer, hvilket påvirker tilstanden af oxidativ stress i photoreceptorene. Dette fører ofte til omgående forbedringer af synet, som er meget sjældent at se ved akupunktur. Omvendt kan man hævde at akupunkturbehandlingerne er mere årsagsrelaterede, da vi her behandler hele kroppen og ikke kun øjet specifikt.

Kørekort eller ej

For at kunne bevare sit kørekort skal man have et samlet syn på 50%. For de fleste patienter som kommer i behandling i tide med akupunktur og/eller Medlouxx Phototherapy, er det muligt ikke at synke under 50% i samlet synsevne. Synsprøver kan svinge 10% til den ene eller anden side, så enkelte har oplevet at optikeren mente de kunne køre bil, men at øjenlægen eller øjenafdelingen sagde nej. Som udgangspunkt vil øjenlægen i de tilfælde have den største autoritet, det er dog vigtigt at synsprøven ved øjenlægen er foretaget korrekt, og ikke umiddelbart efter at øjnene er dryppet, hvilket mange patienter klager over.

Læs mere om AMD behandling.