Jeg har selv gang på gang måtte væmmes over min egen mangel på rygrad og mod. Hvordan jeg ofte har været troløs mod hvad jeg følte var rigtigt, og i stedet udskudt vanskelige beslutninger og konflikter, i frygt for at tabe kærlighed, blive ensom, fattigere eller udskældt.Frygt og angst forhindrer os i at tage de beslutninger som er rigtige for os. Vi tøver, og vi bliver der hvor vi føler os sikre, der hvor vi altid har været.

Faktisk behøver vi ikke engang at føle os særligt sikre der hvor vi er, nej bare det er en lille smule mere bekendt for os end det usikre er, så stiller vi os tilfredse med at blive.

Folk kan stå helt paralyserede på et synkende skib der tydeligvis er sprunget læk, imens de ryster uforstående på hovedet af de skøre ”chanceryttere” som går i bådene.

Vi er…

  • Bange for at tabe penge, som kan resultere i ufrihed, usikkerhed og utryghed.
  • Bange for at såre andre. Vi er bange for at vores ærlighed kan gøre andre mennesker vrede og ulykkelige, og den afvisning, konflikt og selvbebrejdelse som kunne blive ærlighedens pris.
  • Bange for at fejle, snuble og blive til grin i andres påsyn. Så andre vil gennemskue, at vi i virkeligheden er svage, inkompetente og uduelige. At vi ikke ”har styr på det” og at vi vil fremstå som en fiasko i omverdenens øjne.
  • Bange for at miste kærlighed og venskaber, som kan lede os ud i ensomheden. Vi frygter for ikke at kunne opleve kærligheden, samhørigheden eller forelskelsen igen. Vores kærlighedsforhold er en lang kamp for at turde åbne vores hjerter for et andet menneske, med den indbyggede risiko for skuffelse og fordømmelse, som det kan føre til hvis ikke vores partner lever op til vores tillid
  • Bange for sygdom og død. At vi i virkeligheden fejler noget alvorligt. Kvinder frygter og bekymrer sig altid om deres børn og børnebørn. Den moderlige omsorg er guld værd for barnet, men når omsorgen bliver til bekymring og angst, skaber det et barn der er fuld af usikkerhed på sig selv.

Det kræver meget styrke, og mange kræfter at tro på dig selv, hvis dine nærmeste tvivler på dig. Det er heldigvis anderledes med os mænd. De fleste af os bekymrer os som regel mest om os selv, og har en stærk tro på at vores børn nok skal klare den på den ene eller anden måde. Risikoen ved faderens ”det går nok alt sammen” indstilling er måske at barnets behov bliver overset. Men fordelen ved at have den ballast i ryggen som en stærk far giver, er at det giver en stor tryghed og robusthed for børnene. Stærke fædre er en mangelvare i dagens Danmark, og det er en skam, for det giver svagere børn.

Vi fødes smukke og åbne. Det lille barn er pure, et lille væsen med uendelig tillid og et uendeligt kreativt potentiale. Den nyfødte er ikke fyldt op med tvivl på sig selv, frygt og begrænsninger. De små børn ved ikke endnu, at de ikke kan få sine drømme til at gå i opfyldelse. De er fyldt af kreativitet, fantasi og drømme. Men denne fantastiske tilstand af ubegrænset potentiale varer desværre ikke ved ret længe. Hurtigt får vi fyldt barnet med mistillid til omverdenen og til sig selv.

Læreren spørger barnet: ”Hvad tegner du?”, og barnet svarer ”Jeg tegner Gud”.Læreren: ”Jamen ingen ved hvordan Gud ser ud ud, søde”, og barnet svarer ”Men det ved de jo nu”.

Men hvis vores egentlige potentiale altså er uendelig kreativitet, og ubegrænsede muligheder for at få alt hvad vi ønsker os…Hvorfor føles det så ikke sådan?

Fordi vi lader frygten styre, og lader alle nederlagene og alle andre menneskers angst, tvivl og begrænsninger invadere os. Hvis du lancerer en ny ide for dine nærmeste, noget du virkelig har samlet mod og kræfter til at gøre længe – og som du altid har ønsket dig – så læg nøje mærke til reaktionen fra dine omgivelser.

Måske har du endelig besluttet at du vil sige dit job op, og påbegynde en ny uddannelse eller starte som selvstændig. Måske har du i årevis ønsket at komme ud af lykkepiller eller en anden medicin. Eller måske har efter mange års tilløb nået frem til at du vil bryde med din partner, hvor smertefuldt det end må være.

De fleste af os regner med at vores inderkreds vil bakke op om vores ide, vores drøm eller plan. At andre holder så meget af os, at de ville kunne se hvor meget dette her betyder for os, og vil støtte os i kampen. Men ganske ofte bliver vi skuffede, når vi fra dem hvor vi forventede mest opbakning, faktisk møder den største modstand. De fleste i din omgangskreds ser ikke dit potentiale i den du måske kan blive. De er blevet venner med den person du var, og det vil de som oftest ønske at fastholde dig i, for at undgå at miste dig.

Samtidig er de farvet af egen tvivlen på sig selv og hvilken vej de selv skal vælge i livet. Deres egne nederlag, angst og komplekser står i vejen for at de kan unde dig et bedre liv. Derfor ender det ofte med at vi skifter lidt ud i omgangskredsen når vi flytter os.

Vælg i stedet mennesker til, som støtter dig i din udvikling og glædes over dine sejre – og som ikke snakker dig efter munden eller ynker dig når tingene går skævt. Vælg dem til som ser dig som den du i virkeligheden er, og som den du kan udvikle dig til.

 Min kæreste solgte sin lejlighed og købte en husbåd. Den første tanke som jeg havde var frygt. Jeg blev straks bange for, at hun i sit nye husbåds-miljø ville møde sådan en ægte handy-husbåds-mand. En mand som kunne fixe alt det som jeg ikke kunne, og at jeg vil blive ensom. Så i stedet for at glæde mig over hendes glæde, tænkte jeg straks ”what´s in it for me?” Det er ikke kærlighed, det en egoistisk og frygtsom tankegang, og det er ikke noget at være særlig stolt af…

 For nogen mennesker er angst en invaliderende lidelse, som forhindrer dem i at kunne leve et liv i frihed sammen med andre mennesker. For mange af os andre, som er knap så hårdt ramt, er angst eller frygt et ”luksusproblem”. Men alligevel en forhindring som står i vejen for vores personlige udvikling, og som vi løbende må kæmpe med.

Mennesker følger ikke titler, de følger dem som viser sårbarhed, ærlighed og mod. Vi skal turde at blotte os og sætte noget på spil. Der er der, at vi flytter verden, os selv, og andre mennesker.